Sportsskader

Viborg Privathospital har specialiseret sig i idrætsskade-behandling både på elite- og motionsniveau.

Rutinerede speciallæger

Klinikkens rutinerede speciallæger har alle flere års tidligere og nuværende idrætsmedicinsk erfaring fra tilknytninger til idrætsklinikker på flere sygehuse i Danmark og dansk diplomautorisation som idrætslæge.

Flere af speciallægerne har stor rutine i anvendelse af ultralydsscanning til både diagnostik og behandling (blokader mm.). Via et unikt samarbejde med privatklinikken MR Scanner Viborg kan speciallægerne med få dages ventetid rekvirere nødvendige MR-scanninger som led i udredningen af din skade.

Speciallægerne udfører ambulante operationer i alle led og knogler under anvendelse af de nyeste, gennemafprøvede og veldokumenterede teknikker, f.eks. stabiliserende skulderoperation, korsbåndsoperationer mm.

Kort ventetid

Du vil samtidig få kvalificeret rådgivning vedrørende det forventede sygemeldingsforløb fra din sportsaktivitet, genoptræningsforløb hos fysioterapeut, forsikringsforhold og den erhvervsmæssige prognose for dit sygdomsforløb.

Da ventetiden er meget kort på Viborg Privathospital, kan vi altid planlægge dit behandlingsforløb bedst muligt i forhold til f.eks. en større idrætsbegivenhed som f.eks. OL, VM/EM, slutspil, stævner mm. På Viborg Privathospital opnår du et tillidsfuldt behandlingsforløb med den samme speciallæge ved forundersøgelsen, behandlingen og de efterfølgende kontroller.

 

Foto: Gro Hammerseng klar til kamp maj 2006 efter korsbåndsoperation

Behandling når det gælder

Nicki Pedersen styrtede, men det endte med en imponerende tredjeplads i finalen ved VM-grand prixet i tjekkiske Prag den 18.05.2013. Nicki Pedersen, som brækkede venstre håndled for to uger siden, udtaler efter finalen: ”Jeg bed smerterne i mig. Vi kunne ikke fjerne alle smerter, men vi fjernede toppen af dem. Min fysioterapeut Lisa Thomey og doktor Søren Kjeldsen fra Viborg Privathospital har gjort, hvad de kunne for at få mig klar og givet mig de smertestillende, der skulle til, så jeg kunne være med”

Lærke Mølller fra FCM Håndbold og speciallæge Søren Kjeldsen efter afsluttet knæoperation foråret 2014.